Afstandsliste

Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden.

Banevareundertag

Undertag kan bestå af forskellige materialer, hvoraf en stor del leveres som "metervarer" i ruller.

Bebyggelsesprocent

Er et udtryk for bygningens samlede etageareal i forhold til grundarealet. Den maksimalt tilladelige bebyggelsesprocent er fastlagt i lokalplaner, byplanvedtægter eller i byggeloven.

Brandkam

Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Udføres ved at føre brandsektionsvæggen, mindst 0,3 meter målt vinkelret på tagfladen, op over taget.

CE-mærke

Et CE-mærke vil på en byggevare vise, at produktet fremstilles og kontrolleres i overensstemmelse med det der kræves i en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse. CE-mærkede byggevarer kan frit markedsføres i EU.

Dampspærre

Lufttæt membran, typisk af plastfolie, placeret på den indvendige side i en isoleret konstruktion for at hindre fugtig luft i at trænge ud i konstruktionen og kondensere med fugtskader til følge.

Diffusionstæt

Materiale/produkt, der ikke tillader fugt at trænge igennem, hverken indefra eller udefra. Kræver udluftning af konstruktionen.

Diffusionsåben

Materiale/produkt, der tillader fugt at trænge igennem. Det er ikke damptæt indefra, men er vandtæt udefra. Kræver ikke udluftning af konstruktionen.

Efterisolering

Isoleringsmateriale, typisk mineraluld, der anbringes i tagkonstruktionen, når tagrummet skal udnyttes til beboelse.

Falstagsten

Formpressede tagsten af brændt ler med false langs kanterne, som griber ind over hinanden, og dermed giver øget tæthed.

Flunke

Siden på en kvist.

Fugtspærre

Se dampspærre.

Gennemføringer

Gennembrydninger af tagfladen til ventilationskanaler, faldstammeudluftninger, tagvinduer og lignende.

Gesims

Vandret muret fremspring på facaden.

Grat

Linien mellem to tagflader, der mødes i et udadgående hjørne.

Hafte

Beslag udført i zink til fastgørelse af zinkplader.

Hagekant

Se hafte.

Hanebåndsloft

Det øverste tagrum over hanebåndene i en beboet/udnyttet tagetage.

Inddækning

Typisk anvendt om plade af zink eller asfaltpap, der dækker over samlingen mellem to bygningsdele f.eks. mellem tag og mur.

Kip

Se rygning (tagryg).

Kondens

Fremkommer når varm fugtig luft afkøles til dugpunktstemperaturen. Luftens fugtighed fortættes til vand.

Korrosion

Nedbrydning af zink og andre metaller, forårsaget af iltens påvirkning.

Københavnertag

Tagprofil med en “knækket” tagflade. En typisk 45 graders tagflade forneden, der mødes med en øvre del af taget der næsten er vandret.

Lokalplan

En plan for et bestemt geografisk område. Planen, som er juridisk bindende, indeholder detaljerede regler for, hvad der kan tillades. Et byggeri skal overholde reglerne i den gældende lokalplan.

Lægteafstand

Afstanden mellem taglægterne, målt fra overkant taglægte til overkant taglægte.

Lægtestød

Samling af to taglægter.

Mansardtag

Tagprofil med en “knækket” tagflade. En næsten lodret del forneden, der mødes med en øvre del af taget med en mindre hældning.

Mineraluld

Isoleringsmateriale fremstillet af uorganiske mineraluldsfibre, f.eks. Rockwool eller Isover produkter.

MK-godkendelse

MK-godkendelse er Erhvervs- og Boligministeriets godkendelsesordning for materialer og konstruktioner m.v. til byggeri. Godkendelsesordningen varetages af ETA-Danmark.

Naturskifer

Se skifersten.

Rem

Vandretliggende tømmer fastholdt på facadens murværk til montering af bjælker og spær.

Retholt

Lige planke/bræt eller metalskinne til udmåling af skævheder og sætninger.

Rygning

Tagryg, øverste del af taget, hvor to tagflader mødes.

Sadeltag

Et tag der fra rygning/kip har fald mod to sider. Taghældning op til 45 grader.

Servitut

En bestemmelse, der er tinglyst på grunden. Fremgår af tingbogen.

Skifersten

Lagdelt olieholdig mørk stenart, der fortrinsvis forekommer i gråsort nuance. Tykkelse 4-6 mm.

Skotrende

Rende mellem to tagflader, der mødes i et indadgående hjørne. Ses også mellem et kvisttag og selve tagfladen.

Skyggeliste

Lille træliste monteret f.eks. mellem væg og loft.

Spidsloft

Det øverste tagrum over hanebåndene i en beboet/udnyttet tagetage.

Spidstag

Et tag der fra rygning/kip har fald mod to sider. Taghældning mere end 45 grader.

Spær

Tømmer (oplagt med tagfladens hældning) der bærer tagbeklædningen.

Spærfag

Tømmerkonstruktion bestående af spær, hanebånd samt evt. spærfod, skunkstolpe mv. Anvendes også om mellemrummet mellem spærene.

Skunkrum

Trekantet rum mellem et loftsrums væg og den nederste del af taget.

Tagbeklædning

Den ydre beklædning af et tag, der beskytter underliggende konstruktioner mod vejrliget, f.eks. vingetagsten og skifersten.

Tagbindere

Fastholder tagsten til taglægten.

Tagfod

Den nederste del af taget/tagets afslutning mod facademuren.

Tagkonstruktion

Tagets samlede opbygning fra udvendig beklædning, over spær med isolering og ventilationsspalte til indvendig beklædning med dampspærre.

Taglægter

Konstruktionstræ, typisk 38x56 mm, placeret vandret over spærene/afstandslisterne. Tagdækning fastgøres på lægterne.

Teglsten

Tagsten udført af brændt ler. Anvendes som tagbeklædning.

Træfugtighed

Mængden af fugt (vand) i træet, målt i procent.

Udhæng

Den del at tagkonstruktionen, der rager ud over facaden.

Understrygning

Tætning af åbning mellem vingetagsten. Understrygning udføres indefra med mørtel.

Undertag

Oprindelig blev der udført understrygning på vingetegl for at opnå tæthed. I dag er understrygningen erstattet af et undertag, der oplægges under tagdækningen for at opsamle og lede vand til tagrenden.

U-værdi

Isoleringsevnen af en konstruktion eller et materiale, f.eks. tagkonstruktionen. Også kaldet transmissionskoefficient. Jo lavere U-værdi – jo bedre isoleringsevne.

Ventilationsspalte

Afstand mellem isolering og diffusionstæt undertag, der skal sikre, at eventuel fugt kan ventileres bort fra konstruktionen.

Vindtrækbånd

Stålbånd i 2-3 mm`s tykkelse til afstivning af tagkonstruktionen.

Vingetegl

Bølgeformede tagsten af brændt ler, hvor den nedadbøjede bølgekam på den ene sten dækker over den opadbøjede kant på den næste.