Log på
Æstetik og materialevalg
 

 

Tagfladen er bygningens femte facade. Valget af selve tagdækningen har derfor stor betydning for bygningens arkitektoniske udtryk og bygningens indpasning i gadebilledet som helhed.

Æstetisk er der ikke de samme krav til de materialer der indgår i den underliggende tagkosntruktion, som der er til tagbeklædningen. Derimod er der en række byggetekniske funktionskrav.

I langt de fleste tilfælde anbefales det at anvende samme tagdækning i form, farve og stoflighed, som bygningen oprindelig er udført med. Tagdækningen hører ofte til en særlig tid eller stilart og indgår som en naturlig del af bygningens samlede karakter. Man skal derfor være meget varsom med at ændre tagdækningen, så kortsigtede valg betyder, at man i mange år frem må leve med et uharmonisk arkitektonisk udtryk.

De samme betragtninger og overvejelser omkring den arkitektoniske karakter gælder, hvis man ønsker at ændre på de elementer, der bryder tagfladen - fx kviste, ovenlys, skorstene, brandkamme mv. og i overgangen mellem tagflade og facade.

Ved etablering af undertag på en ældre bygning, vil det ofte være nødvendigt at hæve tagfladen i forhold til det oprindelige niveau, fordi der skal monteres undertag og afstandslister, og fordi spærene måske skal rettes op for at opnå et plant underlag for tagdækningen.

Desuden kan krav til isoleringstykkelser få indflydelse på tagets opbygning. For at skaffe plads til (mere) isolering i konstruktionen, er det nødvendigt at øge højden på spærkonstruktionen med en påforing på siden af spæret.

Afhængigt af pladsforholdene i tagrummet kan påforingen gå "indad" eller "udad". Går den "udad" vil tagfladen komme til at ligge højere end tidligere.

Den forøgede taghøjde påvirker tagfladens placering i forhold til blandt andet gesims, brandkamme, kviste, gavle, inddækninger og tilstødende nabobygninger. Det er detaljer, som skal indgå i de arkitektoniske og byggetekniske overvejelser.