Log på
Udførelse
 

 

​​Afsnittet omhandler følgende områder vedr. undertag, inkl. skotrender, der erfaringsmæssigt har vist sig problematiske (klik på overskrift for at springe til afsnit):

- Monteringsretning og opstramning af banevareundertag
- Skotrender
- Inddækninger omkring kviste
- Mindre gennemføringer i ikke tilgængeligt banevareundertag
- Installationsgennemføringer i tilgængeligt banevareundertag
- Reparation af undertag

Mht. generel udførelse af fast undertag, henvises til NORMER OG ANVISNINGER M.M. her på siden.


Monteringsretning og opstramning af banevareundertag

BvB anbefaler generelt, af sikkerhedshensyn, at montering af banevareundertag udføres med baner monteret på tværs af spærene (fig. 3).

Undertaget fastholdes med afstandslister fastgjort i det underliggende spær. Banerne monteres med et overlæg jf producentens anbefaling.

Hvor spærafstanden er over 1000 mm, bør der udføres mellemspær eller fast undertag.

 

 Fig. 3 - Monteringsretning for banevareundertag


Opstramning
Banevareundertaget skal ved oplægning altid strammes helt op, så det maksimalt hænger 5-8 mm umiddelbart efter montering. Undertaget vil efter et par dage typisk hænge 10-15 mm, hvilket er acceptabelt. (fig. 4)

 

Fig. 4 - En nedbøjning på 10-15 mm er acceptabelt et par dage efter montering.
Inden opstramning skal det sikres, at spærkonstruktionen er afstivet på den indvendige side af spærene, så skævvridninger undgås.

Ved ”hård” opstramning skal afstandslister fastgøres pr. højst 150 mm.

 
Blafring
Generelt anbefaler BvB kun brug af klasse MH banevareundertag, i henhold til DUKO's anvendelsesklasser, med vægt på mere end 1 kg/m2, da de ved ”hård” opstramning med ”gribeværktøj” ikke giver anledning til blafring.

Hvis banevareundertaget er ”fingeropstrammet” skal det sikres, at undertaget bliver fastholdt, så blafring undgås.
Ud over de lydgener, som et blafrende undertag kan give i bygningen, ses det jævnligt, at et blafrende undertag på kort tid bliver slidt af tagstensbindere og afstivende vindtrækbånd.

Hvis der anvendes banevareundertage, som ”fingeropstrammes”, skal de enkelte leverandører anvise en sikker metode til at fastholde undertaget, så blafring og dermed skader undgås.

For at undgå blafring, kan der eventuelt anvendes afstandsholdere mellem lægter og undertag, f.eks. rørskåle i længde svarende til lægtebredden. Rørskålene monteres mellem undertag og taglægter på hver anden taglægte. (fig. 6) Rørskålene placeres skiftevis til højre og venstre for midten af hvert spærfag.


Fig. 6 - Rørskåle monteret mellem taglægter og undertag - er på billedet endnu ikke forskudt.


Skotrender

Bemærk, at skotrender skal udføres forsænket i plan med oversiden af spær, så regnvand på undertaget kan ledes uhindret til skotrenden. Arbejdet må ikke udføres - som det ofte ses - med skotrenden oven på taglægterne, så regnvand på undertaget ikke ledes til skotrenden.


Foto - Skotrende

Skotrendens bredde skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, alt efter tagfladernes størrelse og hældning. Jo større tagflader, jo bredere skotrende - og jo lavere taghældning, jo bredere skotrende.
Skotrendens bredde bør mindst være 300 mm, målt mellem tagbeklædningerne på begge sider af skotrenden.

Opbygning af underlag
For skotrender i tage med fast undertag, føres det faste undertag helt ud i skotrenden.
Ved skotrender i tage med banevareundertag, skal der ifølge DUKO's anvisninger, udføres fast undertag godkendt til anvendelsesklasse høj (H) i alle spærfag ved skotrenden (fig. 7).


Fig. 7 - Der etableres fast undertag i alle spærfag ifm. skotrenden.

Hvis der udføres klasse H undertag (fast undertag) i spærfagene ved skotrenden og klasse MH undertag (banevare) i de øvrige spærfag, skal det sikres, at de to undertagstyper udføres med overside i samme niveau.
Samling af de to undertagstyper anbefales udført på en af følgende to måder:

-Opretningsspær ved skotrenden monteres lavere (tykkelsen af det faste underlag) end de øvrige opretningsspær (fig. 8).
-Det faste underlag i spærfagene ved skotrenden monteres forsænket imellem spærene i flugt med opretningsspærenes overside (fig. 9).



Fig. 8 - Opretningsspær ved skotrenden monteres lavere end de øvrige opretningsspær.

 

 

 


Fig. 9 - Det faste underlag i spærfagene ved skotrenden monteres i flugt med opretningsspærenes overside.

Zinkbeklædning mv. (Fig. 10 og Fig. 11)
Zinkbeklædningen (0,8 mm) monteres i stykker på 1 meter med påloddede blindfalse, der sikrer 200 mm overlæg i samlinger. Blindfalsene påloddes zinkbeklædningen, så det sikres, at undertaget kan klæbes til zinken hele vejen langs skotrenden. Ved bitumenundertage anvendes bitumenklæber i en ca. 100 mm bred gennemgående bane mellem blindfalse - forbrug ca. 1000 g/m2.
Zinkbeklædningen fastholdes med hafter pr. 200 mm i rendens sider, så gennembrydninger af zinken undgås og så bevægelse er mulig.
Udføres zinkbeklædningen på storformatplader, f.eks. krydsfinerplader, eller på et underlag pålagt et bitumenprodukt, skal der udlægges et struktureret skillelag godkendt af zinkleverandøren, inden zinkbeklædningen monteres.
Dette er tilsvarende gældende for kobberbeklædninger.


Fig. 10 - Zinkbeklædning monteres i skotrenden.


Fig. 11 - Undertag, afstandslister og lægter i skotrenden.

Afstandslister og taglægter (Fig. 11)
Når afstandslister og taglægter monteres, skal det sikres, at der ikke fastgøres ned gennem zinkbeklædningen. Taglægter skruemonteres kun ned i afstandslisten, hvor taglægterne løber ud over zinken.


Inddækninger omkring kviste

Inddækninger omkring kviste har vist sig at medføre en del projekterings- og udførelsesmæssige vanskeligheder, ofte med utætheder til følge. Specielt har overgangen fra skotrenden over kvisttaget til inddækningen langs flunken vist sig at være problematisk.

Placering af skotrende
Tidligere har det været almindeligt, at skotrender blev bygget oven på spærkonstruktionen, så skotrendens overside lå i niveau med taglægternes overside. Det betyder imidlertid, at det vand, der løber på undertaget, ikke bliver ledt til skotrenden, men løber langs skotrendens kantlægte og fortsætter på undertaget, indtil det når tagrenden eller en utæthed i undertaget.

Når skotrender udføres korrekt, så undertaget afvandes til skotrenden - som beskrevet i afsnittet Skotrender - skal det sikres, at vandet ledes ud på tagbeklædningen igen.
Der er i det følgende vist to gode principper for udførelse af overgangen mellem skotrende over kvist og flunke.

Løsning 1:”Løftet skotrende” - skotrenden over kvisten hæves på den nederste del op til oversiden af taglægterne, så vandet kan ledes ud på tagbeklædningen ved overgangen til kvistflunken.
Løsning 2:”Siderende” - skotrende over kvisten ledes direkte over i en siderende langs kvistflunken. Siderenden leder vandet ud på tagbeklædningen ved kvistfronten.


LØSNING 1 - LØFTET SKOTRENDE

Løsningen med løftet skotrende udføres, så skotrendens nederste del hæves op til taglægternes overside, hvorfra regnvand mv. kan ledes ud på tagbeklædningens overside.

I det følgende er byggeprocessen for ”Løsning 1” illustreret gennem en række ”skridt på vejen”.

A. Udførelse af fast underlag (Fig. 12 og Fig. 13)

Som tidligere nævnt anbefaler DUKO, at undertaget i de spærfag, der er berørt af skotrender og kviste, er klassificeret til høj anvendelsesklasse (klasse H). Dette er ensbetydende med fast undertag, f.eks. tagpap på brædder.

Hvis undertaget uden for de spærfag, der er berørt af kvisten, er udført som banevareundertag, skal det sikres, at det faste undertag ved kvisten udføres i samme niveau som banevareundertaget. Det vil sige, at oversiden af det faste undertag skal flugte med oversiden af banevareundertaget. Se også afsnittet 'Skotrender'.


Fig. 12 - Montering af opretningsspær og underlag for det faste underlag.


Fig. 13 - Montering af undertagsbrædder som fast underlag for undertaget.

B. Oplægning af undertag (Fig. 14)
Undertaget udføres på det faste underlag op til ca. 300 mm over kvistens fodbræt, og mindst 200 mm op ad den oprindelige flunke, hvor det klæbes og sømmes fast.
Afstandslister og taglægter monteres op til kvistens fodbræt.


Fig. 14 - Undertaget udføres på undertagsbrædderne og føres op ad den oprindelige flunke.

C. Efterisolering af flunke (Fig. 15)
Den oprindelige flunke efterisoleres og beklædes med brædder for montering af zinkbeklædning. Det skal sikres, at der er 5 mm afstand mellem brædderne og isolering er fastholdt, så der er mulighed for ventilation af konstruktionen.


Fig. 15 - Den oprindelige flunke efterisoleres og beklædes med brædder.

D. Udførelse af smigskåret underlag (Fig. 16)

For at lede vandet fra skotrenden op på tagbeklædningen, skal der monteres et smigskåret underlag fra kvistens fodbræt til det nærmeste spær. Underlaget monteres med overkanten i flugt med taglægternes overside og skæres tæt til - mod kvisttagets fodbræt.
Afhængig af lægtens placering kan det være nødvendigt at udføre skotrenden med et ekstra ”knæk”


Fig. 16 - Fra kvistens fodbræt til det nærmeste spær monteres smigskåret underlag.

E. Udførelse af zinkinddækning (Fig. 17)
Inddækning mellem flunke og tilstødende tag, udføres med indskud i 0,6 mm blød zinkplade, der sømmes i flunkens bræddebeklædning.


Fig. 17 - Inddækning mellem flunke og tilstødende tag udføres med zinkindskud.

F. Montering af tagrende og fodblik mv. (Fig. 18)
Efter montering af zinkindskud, udføres zinkbeklædning på flunken, rendejern, tagrende og fodblik på kvisttaget. Rendejern planforsænkes i kvistens fodbræt.


Fig. 18 - Montering af zinkbeklædning på flunken, rendejern, tagrende og fodblik på kvisttaget.

G. Montering af blyplade (Fig. 19)
Efter montering af rendejern, tagrende og fodblik monteres blyplade eller f.eks. Perform blyerstatning med påskruet hagekant til fastholdelse af skotrendens zinkbeklædning. Blypladen bankes på plads, så den lukker tæt mod tagstenene.
Tagsten skal tilpasses, så blypladen ikke får bagfald.
Bemærk at det ikke er tilladt at anvende bly til nybyggeri. Det er dog fortsat tilladt i forbindelse med renoveringsarbejde.


Fig. 19 - Montering af blyplade og hagekanter.

Den udvendige inddækning kan også udføres i zink (fig. 22)

H. Udførelse af zink i skotrende (Fig. 20)
Zinkbeklædningen (0,8 mm) fastholdes med hafter pr. 200 mm i rendens sider, så gennembrydninger af zinken undgås og bevægelse er mulig.


Fig. 20 - Montering af zinkbeklædning i skotrende.

I. Færdiggørelse af undertag (Fig. 21)
Undertaget føres ud i skotrenden og ned over det smigskårne underlag, hvor det fastklæbes. Ved bitumenundertage anvendes bitumenklæber i en ca. 100 mm bred gennemgående bane - forbrug ca. 1000 g/m2.
Undertaget skæres af 15 mm neden for det smigskårne underlag, så eventuelt vand på undertaget kan løbe af uden at opfugte det smigskårne underlag.
Undertagspap er på figuren skåret af over det smigskårne underlag for at vise opbygningen.


Fig. 21 - Undertaget føres ud i skotrenden og ned over det smigskårne underlag, hvor det klæbes fast.

Undertagspap er på Figuren skåret af over det smigskårne underlag for at vise opbygningen.


Fig. 22 - Eksempel på udvendig zinkinddækning.

LØSNING 2 - SIDERENDE

Løsningen med siderende udføres, så skotrende over kvist og siderende langs med flunken ligger i samme niveau (på undertaget), så regnvand mv. kan løbe uhindret fra skotrenden til siderenden.
Vandet i siderenden føres ved kvistfronten ud på tagbeklædningens overside.

I det følgende er byggeprocessen for ”Løsning 2” illustreret gennem en række ”skridt på vejen”.

A. Udførelse af fast underlag (Fig. 23 og Fig. 24)
Som tidligere nævnt anbefaler DUKO, at undertaget i de spærfag, der er berørt af skotrender og kviste, er klassificeret til høj anvendelsesklasse (klasse H). Dette er ensbetydende med fast undertag, f.eks. tagpap på brædder.

Hvis undertaget uden for de spærfag, der er berørt af kvisten, er udført som banevareundertag, skal det sikres, at det faste undertag ved kvisten udføres i samme niveau som banevareundertaget. Det vil sige, at oversiden af det faste undertag skal flugte med oversiden af banevareundertaget. Se også afsnittet 'Skotrender'.


Fig. 23 - Montering af opretningsspær, hjælpespær og underlag for det faste underlag.


Fig. 24 - Montering af undertagsbrædder som fast underlag. Kvistflunke efterisoleres udvendig.

B. Oplægning af undertag (Fig. 25)
Når flunken er efterisoleret, udføres undertaget på det faste underlag op til ca. 300 mm over kvistens fodbræt, og mindst 200 mm op ad kvistflunkens faste underlag, hvor det klæbes og sømmes fast.


Fig. 25 - Undertaget monteres på underlaget og føres op ad kvistflunken.

C. Oplægning af skillelag (Fig. 26)
Inden udførelse af skotrende og siderende i zink, skal der udføres et struktureret skillelag på papundertaget, så korrosion af zinken undgås.


Fig. 26 - Struktureret skillelag monteres. Klemmes under afstandslisten og sømmes til kvistflunken.

D. Montering af siderende (Fig. 27)
Siderenden i zink (0,8 mm) monteres i stykker på 1 meter på skillelaget med 200 mm overlæg og fastholdes med hafter i lægtesiden. Siderenden fastgøres til kvistflunken med et galvaniseret papsøm, så bevægelse er mulig.


Fig. 27 - Siderende i zink monteres langs kvistflunke.

E. Montering af tagrende og fodblik mv. (Fig. 28)
Efter montering af siderenden, udføres den færdige flunkebeklædning samt rendejern, tagrende og fodblik.


Fig. 28 - Rendejern, tagrende og fodblik monteres på kvist efter montering af kvistflunkens beklædning.

F. Montering af blyplade (Fig. 29)
Efter montering af tagrende og fodblik mv., monteres blyplade eller f. eks. Perform blyerstatning med påskruet hagekant til fastholdelse af skotrendens zinkbeklædning. Blypladen bankes på plads, så den lukker tæt mod siderenden.
Bemærk at det ikke er tilladt at anvende bly til nybyggeri. Det er dog fortsat tilladt i forbindelse med renoveringsarbejde.


Fig. 29 - Blyplade eller f. eks. Perform blyerstatning monteres med påskruet hagekant.

G. Udførelse af zink i skotrende (Fig. 30)
Zinkbeklædningen (0,8 mm) monteres i stykker på 1 meter med påloddede blindfalse, der sikrer 200 mm overlæg i samlinger. Blindfalsene påloddes zinkbeklædningen så det sikres, at undertaget kan klæbes til zinken hele vejen langs skotrenden. Zinkbeklædningen fastholdes kun med hafter i rendens sider (pr. 200 mm), så gennembrydninger af zinken undgås, og så bevægelse er mulig.


Fig. 30 - Zinkbeklædning i skotrende monteres over hagekant og med hafter langs siderne.

H. Færdiggørelse af undertag (Fig. 31)
Undertaget føres ud i skotrenden, hvor det klæbes fast til zinken. Ved bitumenundertage anvendes bitumenklæber i en ca. 100 mm bred gennemgående bane - forbrug ca. 1000 g/m2. Afstandslister monteres med søm pr. 150 mm.


Fig. 31 - Undertaget føres ud i skotrende og klæbes fast. Afstandslister monteres.

I. Udførelse af siderendens overgang ved kvistfront
(Fig. 32 og Fig. 33)
Ved siderendens overgang til kvistfronten, skal vandet i siderenden ledes ud på tagbeklædningens overside. Det sker ved, at siderenden på det nederste stykke ”knækkes op” mod tagbeklædningen, og via en bly- eller zinkinddækning føres ud på tagbeklædningen. Bly- eller zinkinddækning loddes på siderendens underside.

Det skal sikres, at den nederste del af siderenden, der ”knækkes op” mod tagbeklædningen, gives mindst 20 grades fald i forhold til vandret, så regnvand i siderenden kan løbe ud på tagbeklædningens overside.


Fig. 32 - Undertag, struktureret skillelag, afstandslister, taglægter monteres.


Fig. 33 - Siderende i zink udført med knæk op mod tagbeklædningen. Plisseret zinkinddækning loddes på under siderenden og monteres i kvistbundkarmen.


Mindre gennemføringer i ikke tilgængeligt banevareundertag

Mindre gennemføringer i banevareundertage har ofte vist sig at være mindre robuste eller utætte, primært fordi der ikke er fast underlag omkring gennemføringen.

Fast underlag (fig. 34)
Fast underlag skal udføres, så undertaget kan afsluttes forsvarligt mod eventuel rørgennemføring eller krave. Det faste underlag skal mindst udføres i en bredde på 400 mm langs alle sider af gennemføringen.

Fast underlag udføres typisk i krydsfinerplade, mindst 18 mm, der er monteret, så oversiden af krydsfinerpladen flugter med overside spæropretning. Pladens frie kanter der vender mod rygningen og tagfod, skal altid affases, så det undgås, at undertaget kommer til at hvile på en ”skarp” kant.
Krydsfinerplader som underlag for tagpap skal være CE-mærket.


Fig. 34 - Montering af 18 mm krydsfinerplade mellem opretningsspær som fast underlag for gennemføring.

Rørkraver (Fig. 35, 36, 37 og 38)
Det anbefales, at der ved alle installationsgennemføringer monteres en rørkrave (normalt ikke standardvare) i f.eks. zink for tætning mellem undertag og gennemføring.
Rørkravens placering fastlægges efter at undertag, afstandslister og lægter er monteret, og tagbeklædningens placering er fastlagt.


Fig. 35 - Montering af undertag, afstandslister og lægter samt udmåling af tegl skal udføres forud for præcis placering af gennemføring.

Krydsfinerunderlag og undertag skæres væk, hvor rørkraven skal monteres (fig. 36). Rørkraven fastgøres til det faste underlag (fig. 37), hvorefter et stykke undertag, med min. 100 mm overlæg, fastklæbes til tætning af overgangen mellem rørkrave og undertag (fig. 38). Undertaget skal have skrå afskæring mod kippen, så evt. vand bedre kan løbe af.


Fig. 36 - Udskæring i undertag og krydsfinerunderlag for gennemføring.


Fig. 37 - Montering af rørkrave på undertaget.


Fig. 38 - Montering af undertag med skrå afskæring over rørkrave.


Installationsgennemføringer i tilgængeligt banevareundertag

Ved tilgængelige gennemføringer i banevareundertage (skunkrum og hanebåndsloft), kan en løsning uden fast underlag accepteres, hvis gennemføringen udføres med en særlig gennemføringskrave, Monarfol Rørgennemføring fra Icopal, eller tilsvarende.

Er gennemføringen utilgængelig eller større end Ø150 mm, skal der udføres fast underlag og rørkrave som beskrevet i forrige afsnit.

Gennemføringskraven, der består af både over- og underdel, monteres i takt med oplægning af tagsten.
Centerlinie af gennemføringen afmærkes på lægte over gennemføring, og gennemføringskraven skubbes op til afmærkningen og fastgøres med søm eller skruer i tilhørende stropper, stramt op til lægter.
Midt i gennemføringskraven skæres et 100 mm langt snit i undertaget, så undertaget kan trækkes op til gennemføringskraven og fastholdes, mens undertaget bortskæres langs den indvendige kant.
Underdel af gennemføringskraven føres ned gennem hullet og sammenskrues med overdelen.

Gennemføringskraven trækkes op til underside lægte med nederste strop, der sømmes eller skrues til lægten. Taghætte og kanalsystem kan nu monteres. (Fig. 39 og Fig. 40)


Fig. 39 - Gennemføring i tilgængeligt banevareundertag med gennemføringskrave, set indefra.


Fig. 40 - Gennemføring i tilgængeligt banevareundertag med gennemføringskrave, set udefra.


Reparation af undertag

Det er vigtigt at sikre sig, at reparation af undertaget er muligt efter nærmere specificeret metode af undertagsleverandøren, så det ikke, ved en mindre skade, er nødvendigt at udskifte hele undertaget mellem to spær, inkl. eventuel demontering af tagbeklædning, lægter og afstandslister.

Fast undertag
Reparationer på faste undertage må betegnes som uproblematiske, da huller effektivt kan repareres udefra ved påklæbning eller påsvejsning af nyt undertagsmateriale. Lapper bør monteres diagonalt, så vandet løber bedre af. Materiale til reparation skal gå mindst 100 mm ud over hullet, hele vejen rundt.

Banevareundertag
Til huller i banevareundertag (fig. 41) anbefales det at indskyde en ny undertagsbane over hele spærfagets bredde. Det er nødvendigt at demontere lægter og afstandslister for at udføre arbejdet.
Der skæres et snit på tværs af undertagsbanen 100 mm over hullet i hele banens bredde.
En ny bane, der går 150 mm ned over hullet, fastgøres på normal vis til spærene med papsøm.
Overlæg skal udføres iht. leverandørens anvisninger, dog mindst 150 mm, med monterede clips, der sikrer en tæt samling.
Afstandslister og taglægter genmonteres.


Fig. 41 - Udbedring af hul i banevareundertag. Tilstødende undertagsbaner udeladt.

 

​​