Log på
Undertag
 

 

​​Noget af det vigtigste i forbindelse med en tagrenovering er selve undertaget. Der spiller en væsentlig rolle for, at der ikke kan trænge vand ind i bygningen - og dermed for tagets levetid. Der må derfor udvises den allerstørste byggetekniske omhu, når det gælder undertaget.

Ved renoveringssager anbefales det, at tagkonstruktioner udføres med ventileret diffusionstæt undertag.
BvB's erfaringer viser, at de diffusionsåbne undertage er mindre effektive over for opfugtning af den underliggende konstruktion. Dette skyldes ofte kondens på grund af, at der ikke er etableret en tæt dampspærre. Opfugtning kan også være forårsaget af utætheder.
Det efterfølgende afsnit omhandler derfor ikke diffusionsåbne eller uventilerede undertage.

Det bedste undertag opnås ved at oplægge et fast undertag på hele tagfladen.
Hvor undertaget kan efterses fra hanebåndsloftet og evt. skunkrum (fig. 1), anser BvB også en tung banevare på mere end 1 kg/m2 for at være et godt undertag.


Fig. 1 - Undertaget kan inspiceres fra spidsloft og skunkrum


KOMPLEKSITET OG VALG AF UNDERTAG

Ved valg af undertag og valg mellem forskellige typer undertag bør anvisningerne fra DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning) som et minimum følges. Se www.DUKO.dk
DUKO er en frivillig og uvildig klassifikationsordning af undertagsmaterialer, der drives af Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Byggeskadefonden og Dansk Byggeri.Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) foretager klassifikationen af de enkelte produkter.

DUKO opdeler undertagsprodukterne i fire anvendelsesklasser:

- Lav (L)
- Middellav (ML)
- Middelhøj (MH)
- Høj (H)

Høj er den klasse, der anvendes, hvor der stilles de største krav til undertaget. Hvilken klasse, der skal vælges, afhænger af det tag, som undertaget indgår i.
I forbindelse med bestemmelse af anvendelsesklassen er der fem forhold, der afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget:

- Tagdækningens type
- Taghældningen
- Kompleksiteten
- Tilgængeligheden
- Klimapåvirkningen

Af de fem forhold vejer kompleksiteten tungt.
Der skelnes blandt andet mellem høj og lav kompleksitet. Et simpelt tag med enkle gennemføringer har lav kompleksitet, mens et tag med store gennemføringer eller relativt svære detaljer har høj kompleksitet. Hvis taget har en eller flere af følgende detaljer, er der tale om en tagkonstruktion med høj kompleksitet:

- Skotrende
- Stor ventilationskanal
- Skorsten
- Kvist

Man kan ifølge DUKO vælge at opdele tagkonstruktionen i høj og lav kompleksitet. Høj kompleksitet regnes for de spærfag, hvor der er komplekse detaljer (fig. 2), og lav kompleksitet for de øvrige spærfag.
Det betyder, at man kan bestemme anvendelsesklasse og vælge undertagsmateriale særskilt for høj og lav kompleksitet.


Fig 2 - Tagkonstruktion med områder for høj og lav kompleksitet.

Hvis tagkonstruktion er klassificeret til høj kompleksitet, er det i henhold til DUKO ensbetydende med fast undertag, f.eks. tagpap på brædder, mens konstruktioner klassificeret til lav kompleksitet oftest giver mulighed for at bruge et banevareundertag.
Typisk vil et undertagsprodukt i MH klasse kunne anvendes til både høj og lav kompleksitet, såfremt der i de berørte spærfag etableres fast underlag ved høj kompleksitet.

Ofte vil en tagkonstruktion med både høj og lav kompleksitet, som det viste eksempel (fig. 2) - af rationelle og økonomiske årsager – betyde, at hele taget udføres med undertag klassificeret til høj kompleksitet.
BvB anbefaler, at der vælges samme undertagstype over hele taget, det vil sige den højeste klasse.