Log på
Udførelse
 

 

​​Afsnittet omhandler følgende områder vedr. tagbeklædning, der erfaringsmæssigt har vist sig problematiske:

Vingetagsten
- Disponering af tagfladen, dækbredde
- Binding/fastholdelse af tagsten
- Tilpasning ved skotrender, kviste, ovenlys, skorstene og andre gennembrydninger i tagfladen

Skifersten
- Sortering af naturskifersten

Mht. generel oplægning af tegl- og skifersten, og udførelse af tagpapdækning, henvises til NORMER OG ANVISNINGER M.M. her på siden.


Ventilation af hulrum mellem tagsten og undertag
For alle tagstenstyper skal der være ventilations-åbning ved både tagfod, kip, skotrender og grater, svarende til en mindst 200 cm2 fri, gennemgående spalte pr. lbm. ved en husdybde på op til 8 meter. Ved større husdybde skal ventilationsspaltens frie åbning øges proportionalt med den øgede husdybde, og det kan således være nødvendigt at supplere med tudtagsten.

Vingetagsten
Vingetagsten anses for at være så åbne i samlingerne, at der vil forekomme jævnt fordelt ventilation over hele tagfladen. Derfor kan ventilation af hulrummet mellem tagstenene og undertaget ved kip og grater på tage med vingetagsten, regnes for at være overholdt uden anvendelse af tudtagsten, også selvom rygningen er lagt i mørtel.

Falstagsten
På tage med falstagsten skal rygninger og grater altid lægges mørtelfrie, hvilket sikrer tilstrækkeligt ventilationsareal ved husdybder op til 8 m.
Ventilationsarealet nedsættes ved anvendelse af gratbånd, hvorfor der skal anvendes en type gratbånd med minimum 200 cm2 ventilationsåbning pr. lbm.

Tagfod
Ved projektering af tagfoden, skal man være opmærksom på, at et fuglegitter nedsætter ventilationsarealet væsentligt. Det anbefales derfor i stedet at anvende teglproducenternes ventilerede fuglegitre, som sikrer det krævede ventilationsareal.


Vingetagsten

Disponering af tagfladen, dækbredde
Man skal under projektering og udførelse sikre, at tagfladens inddeling samt placering af nye kviste og ovenlys mv. tilpasses hele sten, så færrest mulige sten skal skæres. Det kræver en tidlig fastlæggelse af tagstenenes dækbredde.
Dækbredden måles fra vingekant til vingekant mellem tagstenene. Den opgives vejledende af tagstensproducenten og bestemmes enten ved:

-ved udlægning af 2 tværgående rækker tagsten med 12 i hver på et plant underlag (fig. 3), eller
-ved prøveoplægning på taget. (fig. 4)


Tolerancer ved vingetagstens skrå hjørneafskæringer
Ved oplægning af vingetagsten skal det sikres, at tagstenene ligger så tæt som muligt ved de skrå hjørneafskæringer.

I Murerfagets Oplysningsråds Vejledning ”Tegl 36 – oplægning af tegltage”, er der fastsat tolerancer for

-Tagstenens længde og bredde +/- 2 % (målt over et gennemsnit af 10 tagsten)
-Lægtning +/- 3 mm over 2 meter retholt
-Udlægning af tagsten (dækbredden) +/- 2 mm

Tolerancer må ikke ophobes!

Der er desuden vist en tabel, der angiver den teoretiske afstand, der må forekomme ved hjørneafskæringerne på et tag med vingetegl.
Af tabellen fremgår, at 10 % af tagstenene kan tillades at ligge med en afstand på 10-15 mm, og mindre end 5 % kan tillades at ligge med mere end 15 mm mellem de skrå hjørneafskæringer.
En sådan tagbelægning må, efter BvB’s opfattelse, karakteriseres som meget åben.

Binding/fastholdelse af tagsten
Mindst hver anden tagsten skal bindes eller på anden måde fastholdes. De bundne sten skal fordeles diagonalt på tagfladen. (fig. 6)

Herudover skal alle sten bindes i følgende områder:

-I nederste (falstagsten) eller næstnederste (vingetagsten) række ved tagfod.
-I yderste række ved gavle.
-Langs skotrender.
-Omkring kviste, ovenlys og andre gennembrydninger i tagfladen.
-I øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater.

 

Hvis taget er særligt udsat, kan det være nødvendigt at binde eller skrue samtlige tagsten på tagfladen. Det gælder for eksempel på mansardtages stejle del.

Tagstensbindere skal være korrosionsfaste og mærket således, at både producenten og den tagstenstype, binderne skal anvendes sammen med, tydeligt kan identificeres. Herudover skal det også fremgå hvilken lægtedimension binderne passer til.

Hvis tagsten er afskåret i længden, skal de fastgøres med skrue (fig. 7).
Hvis tagsten fastgøres med skruer, benyttes rustfri stålskruer i dimension 6,0 x 60 mm med neoprenskive. Tagsten, der skrues fast, skal forbores.


Tilpasning ved skotrender, kviste, ovenlys, skorstene og andre gennembrydninger i tagfladen

De små trekantstykker, som forekommer langs de skrå skotrenders kanter, klæbes til nabosten med én-komponent bygningssilicone.
Stenene oplægges som vist på (fig. 8), og klæbemassen udlægges i fuld længde på den underliggende sten. Sammenklæbningen udføres ved, at to hele sten klemmes tæt sammen og fastholdes. Når klæbemassen er hærdet, tildannes stenene med en vådskærer på et skærebord.

Ved ovenlys og andre gennembrydninger, hvor der forekommer en række tildannede/skårne sten, anbefales samme fremgangsmåde.


Skifersten

Sortering af naturskifersten
Naturskifersten svinger i størrelse og tykkelse, og der skal som udgangspunkt altid foretages en sortering. Hvis det ikke bliver gjort, vil oplægningen volde mange problemer, da stenenes tykkelse ikke er ens.
Sortering skal udføres før oplægning. Det kan ikke anbefales, at sorteringen udføres samtidigt med oplægningen, da det ofte vil medføre en dårlig sortering.

 

1.Først slås der på de enkelte sten med knoerne for at konstatere, om stenene er porøse eller har skjulte revner. Stenene skal have en høj klang. Skifersten, som vurderes at være uanvendelige til tagdækningen, eller som har en død klang, skal kasseres.
2. Skifersten med mindre defekter i overfladen, som vurderes at kunne anvendes som underliggere eller som tilskæringer, stilles til side. Der kan forekomme mindre hjørneafskæringer (under 1/3 del af henholdsvis længde og bredderetning) på den ene ende af en del af skiferpladerne. Disse skifre skal ikke kasseres, men lokkes (hulles) således, at hjørneafskæringerne vender op under de ovenliggende skifre.
3.

De enkelte naturskifre sorteres inden oplægningen i tre tykkelser. De tykkeste skifre anvendes på den nederste del af taget, derefter følger de mellemste og på den øverste del ligger de tyndeste. Der bør så vidt muligt ikke ligge tyk og tynd skifer ved siden af hinanden.
Da der ofte er farveforskel på skiferstenene mellem de enkelte paller, bør pallerne blandes og sorteres.
Der skal altid udføres en prøveoplægning, som kan være referencefelt for den resterende skiferdækning.